Diddi Jakobsen er automekaniker, og synes at branchen er oplagt for kvinder på grund af de gode job- og karrieremuligheder.

Autobranchen rummer mange attraktive job- og karrieremuligheder

Som flere andre brancher oplever autobranchen også, at der er rift om de unge, og at det er svært at tiltrække dem til den række af spændende karriereveje branchen rummer. Det skal der handles på. Uddannelserne skal gøres attraktive, og branchen blive bedre til at sælge sig selv.

Af: Michael Winther

Der er for få unge hænder i autobranchen. Det gælder hele spektret rundt. Fra automekanikere over pladesmede og autolakerere til sælgere. Situationen er uholdbar, hvis branchen fortsat skal præstere på det nuværende niveau, og leve op til de mange nye krav der dikteres af innovationen og den teknologiske udvikling, hvor el- og hybridbiler spiller en stadig større, ny og spændende rolle i branchen. Derfor er der behov nytænkning. En nytænkning der omfatter kvaliteten i uddannelserne, uddannelsernes markedsføring og brandværdi, samt autobranchens eget ansvar for at gøre sig attraktiv og tillokkende for de unge. Fortælle de gode historier om et fag i rivende udvikling. Om udfordringerne i hverdagen og om det gode hoved, der er en forudsætning for at kunne reparere moderne biler, som i dag er spækket med avanceret teknologi og de hotteste it-systemer.

- Det er svært at forstå, at branchen som helhed har svært ved at tiltrække de unge. Det er nemlig en branche i overhalingsbanen med hensyn til spændende og attraktive job- og karrieremuligheder. Samtidig en branche, som stiller store krav til faglighed og viden, hvad enten man er sælger, automekaniker, pladesmed eller autolakerer. Samtidig en branche hvor der er rig mulighed for videreuddannelse. Det kan være som autoteknolog eller maskinmester. Derfor skal vi lægge os i selen, og få udbredt det gode budskab om mulighederne, og få fortalt de gode historier om hverdagen på et autoværksted. Her skal der naturligvis stadig være plads til god værkstedshumor, men kendsgerningen er jo, at et autoværksted i dag mest ligner en klinisk operationsstue. Endelig skal vi gøre mere for at tiltrække kvinderne, siger Gitte Seeberg, der er administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

Det gode miks

Diddi Jakobsen er en af de kvinder, der har taget springet, brudt fordommen og blevet mønsterbryder. Hun er uddannet automekaniker, og har ikke fortrudt et sekund. Livet som automekaniker var det hun ville, og den interesse der i sidste ende blev forfulgt i uddannelsesvalget.

- Egentligt var jeg først på handelsskole og blev butiksuddannet. Men det var for kedeligt. Og så har det med biler og teknologi faktisk altid ligget i blodet på mig, fordi begge mine brødre kører racerløb og min søster er lastvognsmekaniker. Derfor fulgte jeg trop, fik en lærerplads som automekaniker og har været igennem et rigtigt godt lærlingeforløb med et godt miks af teoretisk undervisning og praktiske værkstedsopgaver. Lige mig og lige i øjet, fordi hver dag er en udfordring. Især synes jeg, at det er spændende at have en hverdag, hvor jeg både skal tage mig af el- og hybridbiler, samt mere mekaniske benzin- og dieselbiler, selvom de efterhånden også er styret af avanceret computerteknologi og tricky softwareprogrammer, fortæller Diddi Jakobsen fra STS-biler i Herning.

Prøves af

Som mønsterbryder ved Diddi, hvad der skal til for at begå sig i en indtil nu forholdsvis mandsdomineret verden. Der skal ydes og præsteres, og mange gange også lidt bedre end mændene for at opnå den fulde respekt og anerkendelse. Men når den er i hus, er der ingen forskel på, om man er kvinde eller mand. Opgaverne er de samme, ligesom forventningerne til at de bliver løst. Samtidig er der højt til loftet på et autoværksted, og der er intet der er for småt eller stort til at blive sat under lup i en diskussion.

- Det er klart, at dine arbejdskollegaer lige skal prøve dig af, når du kommer ind på værkstedet, som eneste kvinde. Men når det spilfægteri er overstået, er der fuldstændig lige arbejdsvilkår for alle. Derfor vil jeg da også opfordre flere kvinder til at søge ind i branchen. Dels fordi lønnen er fin, kollegerne gode, arbejdstiderne passende og selve værkstedsgerningen udfordrende. Dels fordi der hele tiden sker noget nyt, og for mit eget vedkommende er jeg virkelig blevet bidt af el-arbejdet i alle bilkategorier. Så meget faktisk, at jeg måske en dag i fremtiden vil videreuddanne mig til maskinmester. Fik jeg i øvrigt fortalt, at vi har separate og aflåste toilet og badeforhold på værkstedet, siger Diddi Jakobsen, der er 25 år og den lykkelige ejer af en Toyota Auris Hybridbil.

Omstillingsparathed i autobranchen er et krav

AutoBranchen Danmark samler trådende i hele autobranchen. Det gælder den politiske dagsorden og de forskellige manøvremuligheder. Men bestemt også branchens vilkår i det længere fremtidsperspektiv. Derfor følges udviklingstendenserne i markedet nøje. Kodeordet er disruption, og mellemnavnet er omstillingsparathed.

Af: Michael Winther

Autobranchen er en højteknologisk branche i rivende udvikling. En branche med mange interesser, og en branche der hele tiden udmærker sig ved at være på forkant med udviklingen. Innovationskraften er massiv, iderigdommen stor og interessen bred. Det gælder ikke kun i forhold til udvikling af nye smarte og funktionelle biler, men bestemt også hele markedet og de servicefunktioner, der knytter sig til det.

Nye tider, nye måder

Netop fordi autobranchen og bilmarkedet er i konstant bevægelse, og med et drive der hele tiden øjner nye muligheder og overraskende potentialer, er det vigtigt at forberede sig på nye tider. Det handler om at gribe mulighederne, når de er der, og det handler om at skabe et fundament til at håndtere de omstillinger, der som en løbeild præger branchen. Og der sker bestemt mange forandringer i dag, der er til at få øje på.

Det gælder de første anslag til førerløse biler, den vind i sejlene som både hybrid- og elbilerne har fået, brintbilerne der er på trapperne, udfasningen af de fossile brændstoffer, en bevægelse mod udskiftning af enkeltdele fremfor reparation samt en ændring i den måde vi køber og handler bil på.

- Der sker store forandringer i hele branchen lige nu. Nye teknologier kommer til og selve måden, vi handler bil på, er under ændring, som følge af nettet. Måske ikke så meget i Danmark endnu, fordi en bil stadig er en stor investering. Men måske indenfor de kommende år, og det vil bestemt sætte branchen under pres, og kan udvikle sig til en helt ny forhandlerstruktur. Derfor er vi som interesseorganisation pinedød nødt til at engagere os på alle parametre, herunder finansieringsspørgsmål, delebiler og nye koncepter.

Vi skal være omstillingsparate, så vi er klar til at tage handsken op, når den toner frem, forklarer Gitte Seeberg, der er administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

Reparationsgrænsen endnu en gang under lup

Den såkaldte reparationsgrænse, som angår skadede biler, har i flere år været en torn i øjet på AutoBranchen Danmark. Her mener man, at de biler der kan repareres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal repareres uanset skadesomfang. Det gavner klima og miljø, og det skaber omsætning og arbejdspladser.

Af: Michael Winther

I bund og grund er holdningen i den danske autobranche, at reglerne for reparationsgrænsen helt skal afskaffes, og lade det være op til forsikringsselskaberne, forbrugerne og værkstederne i fællesskab at afgøre, om en bil der har været involveret i et uheld, skal repareres eller skrottes. Det står dog krystalklart, at det skal ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet ingen er interesserede i eller kan være tjent med, at have biler på vejene, der ikke lever op til gældende standarder på sikkerhedsområdet.

Et bagholdsangreb

Som positivt resultat af sænkelsen af registreringsafgiften er bilerne blevet billigere. Men netop den kendsgerning har negativ indflydelse på reparationsgrænsen, fordi den værdi en bil må være skadet for, inden den vurderes som skrot, er blevet mindre.

I dag kræver den gældende lovgivning, at en bil skal skrottes, hvis den bliver skadet for mindst 65 procent af den værdi, som bilen repræsenterer. Det betyder, med den nye nedsættelse af registreringsafgiften i mente, at reparationsgrænsen for en bil i prisklassen mellem 300.000 til 400.000 kr. reelt er faldet med mellem 12 til 13 procent.

- Politikerne har næsten lavet et bagholdsangreb på reparationsgrænsen, og vi har svært ved at tro, at det har været tilsigtet, for hverken miljøet eller arbejdsmarkedet er tjent med, at færre biler skal repareres i de kommende år, siger AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg.

Rundt på gulvet

I horisonten ser det umiddelbart ud til, at der er lys forude, idet reparationsgrænsen sættes op til 70 procent i 2019, og til 75 procent i 2020. Men det er et lys i tåge. Faktuelt sker der nemlig det, at når reparationsgrænsen i 2019 bliver hævet til 70 procent, vil det fortsat være en forringelse for de store mellemklassebiler. En VW Passat og en Audi A4 stationcar, vil stadig ligge henholdsvis 6,1 og 4,8 procent under den tidligere reparationsgrænse. Først i 2020 vil grænsen ramme det nuværende niveau.

- Det er jo godt at konstatere, at politikerne har et øje på reparationsgrænsen, og at den hæves over de kommende år. Men det er mig en gåde, når man nu har fået øje på problemet, at man ikke handler med det samme. Hvorfor skal vi vente til 2019 før der sker noget, og hvorfor skal det gøres i to step, så den nye reparationsgrænse først står i fuld flor i 2020? Det handler altså om arbejdspladser og beskæftigelse, det her, og derfor virker det lidt rundt på gulvet, forklarer Gitte Seeberg.

Reel ændring i reparationsgrænsen, som følge af ændringerne i registreringsafgiften

Udviklingen i reparationsgrænsen sammenlignes med reparationsgrænsen for en bil med de gamle afgiftsregler. Kilde: AutoBranchen Danmark