Delebilen booster privatøkonomien og miljøet

Den superflexible delebil komplementerer den offentlige transport til en fuldtidsdækning af mange menneskers transportbehov.

Af: Jane Kjølbye

De færreste bilister gør sig klart, hvor dyrt det faktisk er at være bilejer, forklarer Tommy Olsen, formand for brancheforeningen Danske By- og Delebiler.

-Bilisterne ømmer sig på tankstationen over den høje benzinregning. Resten af udgifterne til afdrag, vedligeholdelse, forsikringer og vinterdæk osv. tager PBS sig jo af. Men, kære bilister, det er meget dyrere at køre i bil, end I tror!

Tænk økonomisk

Det koster omkring 4-5 kroner pr. kilometer at være delebilsbruger. For at komme ned på den kilometertakst med alt inkluderet skal man som privatbilist køre 12-15.000 km om året.

- Vi møder også mange seniorer, der blot kører omkring 5.000 km om året. De har ikke det store kørselsbehov, og mange holder sig til lokalområdet med de velkendte ruter. For bilister med så beskedent et kørselsbehov er kilometerprisen oppe på en rund tikrone!

- Med vore opråb ønsker vi at skabe årvågenhed og prisbevidsthed ved at sammenligne med hele transport-paletten – bus, bil, tog og delebil, hvorved man rent faktisk kan reducere behovet for privatbiler betragteligt, understreger Tommy Olsen. Det er godt for forbrugernes privatøkonomi, for klimaet og det grønne miljø!

Delebilstyper

Der findes groft skitseret tre typer delebiler i Danmark:

Delebil med fast stamplads: Mange forskellige biltyper til alsidigt kørselsbehov inkl. weekendture og ferierejser, men også blot til 1 times kørsel. Forskellig størrelse, forskelligt udstyr inkl. ”jydekrog”, altså anhængertræk osv. Bilen kan forudbestilles i god tid eller i det øjeblik, behovet opstår. Den hentes og afleveres på en fast stamplads.

Bybiler med variabel plads: Bilen bookes, når behovet opstår. Den afleveres dér, hvor man står ud af den, dog indenfor et afgrænset område. Kilometerprisen er ofte afløst af en minuttakst, og bilen er lidt dyrere at leje. Bybilen opfattes af mange som en taxa uden fører eller et alternativ til at gå eller cykle.

Nabobiler: Principielt ikke med i ordningen, men nabobiler dækker et vigtigt behov især i de tyndt befolkede områder, hvor delebilerne endnu ikke rigtigt tjener sig ind under de nuværende ordninger, fortæller Tommy Olsen.

Nabobilen ejes typisk privat, og det er ejeren, der sætter taksten og naturligvis også selv står for al vedligehold. Og så er den et glimrende supplement til ikke at anskaffe sig flere biler i familierne, hvor man ellers ofte ser tendens til i hvert fald bil nummer to.

- På sigt ønsker vi at etablere et samarbejde, så også nabobiler kommer med i vores ordning, siger Tommy Olsen.

Delebilsmedlemmer og abonnenter

Antallet af medlemmer med delebilsudlejning i Danske By- og Delebiler er vokset stille og roligt siden etableringen, og det forventes, at udviklingen fortsætter med endnu mere energi i de kommende år. På Danske By- og Delebilers hjemmeside finder man under fanen Om/Medlemmer det firma, der bedst muligt kan opfylde ens behov.

Brugerne betaler typisk et indskud på 0-4.000 kroner. Dertil kommer et abonnement på op mod et par hundrede kroner pr. måned for at kunne leje bil med fast stamplads. Ved brug af den lejede bil betales en tids- og kilometertakst, der som tidligere nævnt typisk rammer 4-5 kroner pr. kørte kilometer.

-Som brancheorganisation ønsker vi et bredt samarbejde, understreger Tommy Olsen. Derfor er vi også gået i samarbejde med fx MOVIA. På den måde kan vi gøre den kollektive transport mere fuldkommen.

Kommunesamarbejde

- Vi har sat fokus på at intensivere samarbejdet med kommunerne. Således indskrives flere og flere stampladser til delebiler i lokalplaner. Og i Københavns kommune er P-stampladser nu gratis for forbrugerne. Man har beregnet, at en delebil fjerner 6 privatbiler fra vejene. Det er godt for miljøet – med en 30%’s CO2-reduktion i gennemsnit pr. forbruger – og for trængslen på vejene.

Danske By- og Delebiler

  • Etableret i 2005
  • Se udbydere og betingelser (OM/Medlemmer) på hjemmesiden:

Hvis kommunerne også kunne stille deres biler til rådighed for borgerne i fritiden – typisk aften og weekends, hvor kommunerne ikke har behov for samtlige biler – gennem en delebilsordning, ville man kunne frigøre en masse P-pladser til andre aktiviteter for borgerne.

Og endelig kunne bygherrer af boligkomplekser frigive flere penge til bedre boliger frem for til mange P-pladser. Én underjordisk P-plads er jo helt oppe på at koste ½ million kroner, fortæller Tommy Olsen.

Delebiler til alle

Der er kæmpestor forskel på målgruppen for delebilsordninger. I storbyer ses delebilen som et supplement i fritiden til cykel og offentlig transport i hverdagen, ligesom mange miljøbevidste par med bopæl tæt på offentlig transport bevidst fravælger at eje en bil og derfor lejer en delebil til længere ture i fritiden.

Virksomheder og kommuner er den nye og støt voksende brugergruppe, der er blevet mere bevidst om at kunne dele deres biler med borgerne, når de ikke selv har brug for dem – typisk i fritiden - aften og weekends.